NSU Motorenwerke.
NSU Motorenwerke AG eller NSU, var en tysk producent af automobiler, motorcykler, og pedal-cykler, grundlagt i 1873. Firmaet blev købt af Volkswagen Group i 1969, VW fusionerede med NSU og Auto Union, skabte Audi NSU Auto Union AG, men først og fremmest Audi.
NSU er afledt af bynavnet “Neckarsulm”, byen hvor NSU fabrikkerne var placeret.
NSU 6/18 PS Doppelphaeton.
NSU 6/30 (1928).
NSU startede som “Mekanisk værksted” med produktion af strikkemaskiner, stiftet i 1873 af Christian Schmidt, en teknisk begavet igangsætter, i byen Riedlingen ved Donau.
Virksomheden flyttede i 1880 til Neckarsulm.
Der fulgte en periode med hurtig vækst og i 1886, begyndte man at producere pedal-cykler. De første var ”høj-hjulere” og mærket, der oprindelig var engelsk og hed ”Penny-farthing” blev omdøbt til ”Germania”.
I 1892 havde cyklerne fuldstændig fortrængt produktionen af strikkemaskiner og på dette tidspunkt opstod varemærket NSU.
De første NSU-motorcykler kom på markedet i 1901, efterfulgt af de første NSU-biler i 1905.
Under ”Første Verdenskrig” producerede NSU motorcykler og lastbiler til den tyske hær.
I 1932, under pres fra Dresdener Bank, måtte NSU indse fejlen ved at gå ind i storproduktion af automobiler og derfor sælge den fornyligt byggede automobilfabrik i Heilbron til FIAT, som herefter benyttede fabrikken som samlefabrik af Fiatér til det tyske marked.
Fra 1957 kom NSU-biler igen på markedet under NSU-Fiat mærket NECKAR.
Under ”Anden Verdenskrig” producerede NSU Kettenkrad: NSU HK101, en halvbælte half-tracked motorcykle med motor fra Opel Olympia. Man producerede også 251 OSL motorcyklen under krigen.
Efter Anden Verdenskrig.
I december 1946, beretter bilmagasinet Das Auto at NSU har genoptaget produktionen af cykler og motorcykler i Neckarsulm.
For Tyskland var det starten på en ny begyndelse, og i juli 1946, blev der udpeget ny bestyrelse, ledet af General Director Walter Egon Niegtsch, som tidligere i sin karriere havde arbejdet 17 år for OPEL.
NSU motorcykleproduktionen genstartede, i en komplet udbombet fabrik, med før krigs- designede Quick, OSL, og Konsul motorcykler. Endvidere fortsatte militærkøretøjet HK- 101 i en civil udgave. Den første MC-efterkrigsmodel var NSU FOX i 1949, den kunne leveres med såvel to-takts, som firetaktsmotor.
I 1953 fulgte NSU Max 250cc med nyudviklet overliggende knastaksel. Alle disse Mc-modeller havde et nykonstrueret presset stålstel, med svinggaffel for og fjedrende bag-stel.
Albert Roder, chefkonstruktøren bag succeshistorien, gjorde det muligt for NSU at blive verdens største mc-producent i 1956.
NSU opnåede også fire verdensrekorder i hastighed: 1951, 1953, 1954 og 1955.
I august 1956, blev Wilhelm Herz i Bonneville Salt Flats, Utah første mand, der kørte over 200 mp/h = (322 km/t).
I 1957 gik NSU atter ind på bilmarkedet med den nye Prinz. En lille bil med en dobbelt NSU-Max motor, luftkølet to-cylindret, 600 cc og 20 HK/15KW.
Motorcykleproduktionen fortsatte indtil 1968. NSU sidste mc var Quick 50.
I 1964, præsenterede NSU verdens første Wankel bil: Wankelspider. I forbindelse med udviklingen af projektet, byggede NSU Sport Prinz, med en 129 hp (96 kW) 995 cc 2-rotor motor. Det samme år fulgte Prinz 1000 og flere som TT og TT/S.
Type 110 (senere kaldet 1200SC) blev produceret i 1965 som familiebil. med et mere rummeligt karosseri. Bilen blev markedsført i England som “NSU TYP 110” og Karobes,
De sidste NSU biler med konventionel fire-taktsmotor, havde den samme OHC firecylindrede motor.
I 1964 samarbejdede NSU med Citroën om udvikling af Wankelmotoren i et nystiftet firma: Comotor Subsidiary. Det resulterede i 1973 i udvikling og produktion af Citroën GS Bi rotor bilen.
I 1967 blev den firedørs NSU Ro 80, med 115 hp (86 kW) sendt på markedet med den samme version af 2-rotor-motoren. NSU Ro 80 vejede 1,200 kg, havde en CW på 0.36, skivebremser, uafhængig affjedring og forhjulstræk drevet af Fichtel & Sachs Saxomatic 3-gears transmission.
NSU RO80 fik hurtigt mange designpriser og blev af adskillige kåret til “Årets bil 1967” og blev rost for fremragende køreegenskaber.
Efterfølgende købte alle væsentlige motorproducenter licensrettigheder af NSU for også at kunne udvikle og producere Wankelmotorer.
Men der var en bemærkelsesværdig undtagelse: BMW.
På trods af den store interesse og positive omtale skuffede RO80.
Gearkassen voldte problemer og Wankelmotoren led af mange fejl, allerede ved lav km stand. Licenstagerne – med undtagelse af Mazda, holdt sig tilbage og tog ikke del i udvikling, produktion og markedsføring af Wankel-teknologien. Licenshaverne var i stigende grad utilfredse med, at ”afkastet” på licensudgifterne ikke så ud til at indfri forventningerne.
VW overtager.
Udviklingen af Wankelmotoren havde kostet mange penge og resourcer for den lille virksomhed.
Problemerne med apex-tætningslisterne på rotorbladene ødelagde NSU´s gode renome.
I 1969, blev virksomheden overtaget af Volkswagenwerk AG, som fusionerede NSU med Auto Union, indehaverne af Audi, som VW havde købt fem år tidligere.
Det nye firma blev kaldt Audi NSU Auto Union AG og repræsenterede den effektive del af NSU-mærket, som fremover skulle markedsføres under Audi-logo plus de fire Autounion-ringe.
Ledelsen i den nye virksomhed var fra starten baseret på NeckarsUlm fabrikken, men da den lille hækmotor-drevne NSU model (Prinz4, 1000, 1200) blev udfasede i 1973, var RO80 den sidste og eneste bil, der bar NSU logoet. Audi benyttede aldrig senere NSU navnet efter at den sidste RO80 var solgt i 1985.
I 1985, blev firmanavnet ændret til Audi AG og ledelsen trukket tilbage til Audi´s hovedkvarter i Ingolstadt.
Selv om produktionen af Ro 80 fortsatte i Neckarsulm fabrikken, påbegyndtes produktionen af større modeller som Audi 100, 200, Porsche 924 og senere blev også Porsche 944 samlet i Neckarsulm. Disse modeller/typer var joint-ventures mellem Porsche og VW, men Porsche havde dengang ikke selv kapacitet til at producere 924 og 944 i Zuffenhausen.
For nuværende er Neckarsulm også produktionsstedet for toppen af poppen som A6, A8, og R8. Det er også stedet for “Aluminium- und Leichtbauzentrum”, hvor Audi’s karosserier designes, produceres og monteres.
NSU er I dag primært husket som udvikler og den første licensudsteder og som en af kun fire automobilfabrikker, der stadig producerer og sælger biler med roterende stempel “Wankel engines”. NSU udviklede principperne for den moderne Wankelmotor med indvendig rotor.
NSU Ro 80 var nr. to bil, der masseproduceredes med to-rotor- Wankel – efter Mazda Cosmo. I 1967, oprettede NSU og Citroën et fælles ejet selskab, Comotor, som skulle udvikle og producere motorer til Citroen og andre bilproducenter. Norton producerede motorcykler med Wankelmotor. Lada producerede en- og tokammers Wankelmotorer til deres biler i de tidlige 1980ére. Kun Mazda er fortsat aktiv med udvikling og produktion af Wankelmotorer og har sendt adskillige bilmodeller på markedet med Wankel motor.
NSU udviklede sin sidste bil i traditionelt layout (frontmotor, vandkølet, det var NSU K70. Volkswagen overtog den som den første vandkølede, frontmotor-model: VW K70éren.
De første VW Golfer benyttede NSU K70ér motoren, den var næsten identisk.
Efterfølgende VW-modeller er designmæssigt forskellige fra NSU-modellerne.
NSU Museum.
Museet i Neckarsulm, the Deutsches Zweirad- und NSU-Museum, har mange NSU-produkter udstillet.
Berømte motorkørere.
Mike Hailwood kørte i 1958 Ducati, NSU, MV Agusta, Norton, Triumph, Paton og I 1958 blev han nr. 4 i Verdensmesterskaberne i 250cc (NSU). John Surtees deltog I 1955 mesterskaberne. Dette år, kom han helt til tops på Norton in 350cc i Tyskland og Ulster. Han vandt også runden i 250cc og fik bedste tid, den eneste gang han sad ved styret på NSU. John Surtees er stadig eneste Verdensmester på såvel MC som i Formula 1.
Kilde: NSU Motorenwerke – Wikipedia
NSU MC Produktion:
NSU FOX
//fj