Navnet “DKW” og historien bag
I 1904 registrerede den danske ingeniør Jørgen Skafte Rasmussen, sammen med sin kompagnon Carl Ernst: ”Firma Rasmussen & Ernst” i handelsregisteret i byen Chemnitz, Sachsen, øst Tyskland.
Her fremstiller de dampkedler og handler med komponenter til dampmaskiner frem til 1907, hvor produktionsvirksomheden flyttet ind i en tidligere tekstilfabrik i Zschopau. Der er nu kun er en indehaver: Jørgen Skafte Rasmussen.
Salgsvirksomheden opretholdes i Chemnitz, der er en stor by.
Virksomheden bygger fortsat dampkedler og driver handel med komponenter til dampmaskiner.
I 1917 byggede hans firma, Zschopenhauer Maschinenfabrik, en ”damp-automobil”, der får navnet: DKW (Deutsche Kraft Wagen). Her begynder DKW´s historie med den danske Ingeniør Jørgen Skafte Rasmussen.
I 1919 udvikler virksomheden en 2-takts ”cykelhjælpemotor”. Den type vi små 50 år senere kendte i Danmark som Diesella og BFC og som populært kaldtes ”Røvskubberen”. Dette navn var måske afledt af det tyske ”øgenavn” ”Røvvarmeren”.
Fra nu af var 2-takteren en fast bestanddel af den unge virksomheds produktionsprogram – og blev det, helt frem til virksomhedens lukning i 1957.
Fra slutningen af 1921 blev der, i virksomheden ”uden selskabsform”, for første gang produceret komplette køretøjer.
De første motorcykler
I 1922 blev de første rigtige DKW-motorcykler produceret. Den senere, efter succesen ved ADAC-Rigskørselen, navngivne ”Rigsløbsmodel” – var DKW´s første rigtige salgssucces. I 1925 blev der med DKW E206 (se øverste billede), for første gang tale om en samlebåndsproduceret maskine.
En yderligere nyhed blev indført i 1929, da produktion af stel blev omstillet og fra nu af produceredes af pressede stålprofiler, hvilket forenklede og øgede masseproduktionen betydeligt. I de kommende år solgtes der årligt 60.000 DKW Motorcykler.
Auto Union AG
Den begyndende verdensøkonomikrise op gennem 30érne, gav også DKW negative påvirkninger i efterspørgslen og dermed salget. Krisen påvirkede udviklingen – I 1932 sammenlagde den Saksiske Statsbank, af økonomiske årsager, bilproducenterne Audi , Horch, Wandere og DKW.
Således opstod Autounion AG og det karakteristiske logo med ”De fire ringe”.
Med licens rettighederne til det ændrede totakts-skylningssystem fra ”Schnürle” konstruerede og producerede DKW nu motorer med forbedret køling og et op til 40% mindre benzinforbrug en konkurrenterne! Ikke nok med det : man fik anmeldt patent på princippet og kunne nu sælge licensrettigheder til andre to-takts producenter: Det skæppede i kassen!
Fra 1934 gik det økonomisk virkeligt fremad for DKW.
Firmaet kunne dette år, for første gang, tilbyde flere nye MC-modeller, og nogle af dem endda med Dyna-start !
Under Krigen
Frem til 1939 var der allerede solgt 500.000 DKWér og succesen var u-brudt. Men krigen kastede snart sine skygger over virksomheden, så den nyudviklede NZ-serie blev kun produceret i små antal.
I 1940 gik DKW RT125 i produktion, men blev allerede indstillet i 1941, da den tyske hær havde presserende behov for DKW NZ350 og DKW NZ500, hvorfor 125´eren blev taget ud af produktion.
Den blev dog atter sat i produktionen i 1943 – for en kort periode. Det kneb nemlig gevaldigt med råmaterialer: metaller, olie og brændstof mod slutningen af krigen, så de komplicerede tunge maskiner fra Zündapp og BMW var alt for materiale- og tidskrævende i produktion til at opfylde kravet om hurtig leverance til en hær på tilbagetog på alle fronter – tilbagetrækning betød jo netop at alt var tabt når man var på flugt.
Og når benzintanken var tom var det ”videre til fods” – og for mange var det ikke hurtigt nok !
Efter time Nul i Øst og Vest (Maj 1945)
Efter de allieredes sejr blev de af DKW´s produktionsanlæg, der lå i Øst-zonen demonteret og sendt til Rusland. Først i 1950 blev der igen produceret Mc’er i Zschopau (Sjopau): RT125 kom på markedet i en moderniseret form som IFA. I 1956 blev IFA til ”MZ” (Motorcyklefabrik Zschopau). Efter ”Genforeningen” fremkom til sidst af MZ-fabrikken mærket: ”MuZ”.
I Vesttyskland grundlagdes ”Zentraldepotet for Auto Union-Reservedele GmbH. I 1949 blev der som de første udviklingsprojekter præsenteret en Varevogn og en MC. Da der ikke eksisterede planer om en RT125 mere, blev der konstrueret og produceret en helt ny MC under type navnet 125W (W for Vesttyskland). Denne maskine blev kopieret af mange mc-producenter (Harley-Davidson, BSA, Yamaha).
MC-boom og den hurtige slutning.
I begyndelsen af halvtredserne steg efterspørgslen efter MCér, der var til at betale. Således startede Mc-producenternes Boom. Ud over NSU og andre producenter præsenterede også DKW nogle nykonstruktioner. Indtil 1954 tjente alle MC-producenter godt. Men så var det slut. I 1955 Blev der kun produceret 48.000 Mc’er. Bilerne tog over. Den i mellemtiden nyudviklede RT350 ccm, den første to-cyll. maskine siden 1939, kunne heller ikke vende udviklingen. (Men det var en super maskine med hydrauliske bremser og super affjedring, vi solgte 1. Stk til Arne Mikkelsen, Iversens svigersøn.)
Med DKW-Hummel – 98 ccm scooter med million-gear, markerede DKW sig endnu engang på markedet – men heller ikke mere.
I begyndelsen af 1958 har Daimler Benz AG opkøbt størstedelen af Auto Union Gmbh, af frygt for at Toyota skulle gøre det! – og var dermed bestemmende. Senere overtager VW. Herefter fulgte salget af to-hjulsproduktionsanlæget. Ud af Mærkerne: Victoria, Express, og DKW kom ”Zweirad-Union”. Disse blev overtaget af Fichtel&Sachs (herkules) i 1966. DKW logoet sås herefter af og til på produkter fra ZweiRad Union og senere Sachs Gruppen.
Det var kapitlet om DKW to-hjulerne og Skafte Rasmussens start af virksomhed i Sachsen/Tyskland.
Senere følger Zündapp, BMW, NSU og Wankel
Og til slut fir-hjulerne fra DKW, NSU og Audi og VW..
//FJ